 |
AB VEDBÆKGADE 3-7 |
Organisation
Vedtægter
Du kan se foreningens vedtægter her: Vedtægter. (PDF)Bemærk at hvis der står noget på denne hjemmeside der ikke er i overensstemmelse med foreningens vedtægter er det naturligvis vedtægterne der gælder.
Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling en gang om året du kan se regnskab, referat og budget i tabellen.
Andelshavere
Du kan se en liste over andelshaverne her: Andelshavere
Fremlejere
Du kan se en liste over fremlejerne her: Fremlejere
Bestyrelse
Du kan se hvem der sidder i bestyrelsen her: Bestyrelsen
Administrator
Vores administrator er Adlex-Bolig
Revisor
Vores revisor er Beierholm
Ventelister
Du kan se ventelisterne her: Ventelister
Køb & Salg
Procedure ved køb/salg
Forsikring
Du kan se vore forsikringspolice her: Police
Gårdlaug
Vi står selv for drift af gårdanlæg sammen med vores naboer. Gårdlauget har ansat en gårdmand til at vedligeholde gården. Som administrator for gårdlauget har vi:
Vestegnens Boligadministration
ABF
Vi er medlem (2072) af andelsboligernes fællesrepræsentation ABF. Du burde modtage deres medlemsblad ca. hver anden måned
Ejendommen
Foreningens ejendom, matrikel nr. 1580 Udenbys Klædebo Kvarter fra 1886, består af 3 opgange med tilsammen 19 andels-lejligheder på mellem 63 m2 og 154 m2. Foreningens CVR nummer er 7206 0415.
Du kan se fotos af ejendommen her og plantegninger her. (eller her)
Affald
Der findes affaldsbeholdere i gården og et rum til storskrald bagsiden af skralderummet. I gården er der sorterings i papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, kemikalier, bio samt restaffald. Se mere her.
Vaskeri
Klik her for at reservere VASKEMASKINE
Vaskemaskine manual
Klik her for at reservere TØRRETUMBLER
Tørretumbler manual
Energimærkning
Du kan se vore energimærkningsrapport her: Energimærke. Skal fornyes hvert 10. år.
Dørlukkere
Dørlukkerne på hoveddørene er af typen Dorma TS 93. Hvis døren ikke lukker af sig selv eller smækker kan du justere dørlukkeren ved at fjerne låget og justere på de file justeringskruer markeret med tallene 1-4
- Fuldkontrolleret indstillelig lukkehastighed
- Indstilleligt sluttryk
- Indstillelig åbningsdæmpning
- Indstillelig lukkeforsinkelse
Røgalarmer
Vi har røgalarmer på for og bagtrapper, der skulle sidde en på hver anden etage. Hvis der er en der bipper med 2 minutters mellemrum er det fordi batteriet skal skiftes. Batterier kan afhentes hos formanden.
Vicevært
Vores vicevært er TIP-TOP Ejendomsservice.
Du kan se viceværtens arbejdsopgaver her: Aftale
Snerydning
Regler for snerydning i Københavns Kommune gælder for andelsforeninger. Hvis det har sneet om natten og er holdt op om morgenen, så skal man snerydde og salte/gruse om morgenen. Hvis det sner i løbet af dagen, så skal man rydde og salte/gruse så snart det er muligt efter det er holdt op med at sne. Det vil sige man kan godt vente til man kommer hjem fra arbejde. Hvis det sner i løbet af natten og er stoppet med at sne om morgenen, og der forventes mere sne i løbet af dagen. Så skal man snerydde og salte/gruse inden om morgenen og så igen så snart det er muligt efter det er holdt op.
Vedligeholdelse
Du har som andelshaver pligt til at vedligeholde din lejlighed. Det vil sige inden for dens afgrænsning af vægge til det fri eller til nabolejligheder. Det betyder, at du står for vedligeholdelsen og fornyelsen af gulve, vægge, træværk i lejligheden, døre, skabe og alt andet inventar.
Du skal vedligeholde den indvendige side af vinduerne og af døre fra lejligheden til opgangen, mens andelsboligforeningen står for den udvendige del.
I forhold til rør og faldstammer i lejligheden er det således, at du vil have ansvaret for de vandrette rør. Det er alle rør, der går ud fra de lodrette rør (stigstrenge), og de rør, der går fra afløb og toilet til faldstammen. Du har også ansvaret for lejlighedens radiatorer.
Som andelshaver er du også forpligtet til at vedligeholde kælderrum.
Vejledning til vedligeholdelse af byfornyede lejligheder
Vejledning i rensning af blandingsbatteri
Tilstandsrapport - Budget for rapport (2016)
Vedligeholdelsesnoter
Vedligeholdelseshistorie
Vedligeholdelsesplan fra byfornyelse (2005)
Graffiti rensning
Vi har en aftale med AllRemove vedrørende afrensning af graffiti på vores facade.
Vand og Varme
Vi har fjernaflæste vand og varmemålere i alle lejligheder.
Vores samlede forbrug af koldt vand og fjernvarme (som både bruges til opvarmning af brugsvand og til radiatorerne) skal registreres af Københavns Energi.
Du kan se vores forbrug her.
Varmecentral
Alpha ventiler
Elektricitet
Der er individuelle el-målere i alle lejlighederne som håndteres af beboerne som er fjernaflæste. Vores fælles el-forbrug til trappelys vaskeri og andre elektriske installationer er også fjernaflæste.
Udendørsbelysning
Gårdmanden der er ansat af gård-lauget har til opgave at skifte pærer i de tre udendørslamper der sidder i gården ved bagtrappedørene. Lamperne er tilsluttet en strømtavle der sidder i kælderpassagen i ejerforeningen modsat vores hus og strømmen betales via gårdlauget. Der sidder også en lysføler på ejerforenngens hus så lamperne tænder efter forholdende.
Belysningen i passagen ved hoveddørene skal vi selv vedligeholde. De kan afbrydes på strømtavle i opgang 5 (K7 afbryder). Der er installeret skumringsrelæ således at de selv tænder og slukker efter behov.
Internet
Vi har internet fra parknet.dk Der opkræves kr. 53 pr. måned for internet hos alle andelshavere.
Du kan se driftstatus her
Der er en stikdåse et sted i lejligheden med et grønt og et rødt stik. Det er det grønne du skal anvende til internet. Det grønne stik er forbundet til en switch i kælderen under opgang 3, hvor parknets router også er tilsluttet. Routeren i kælderen er forbindelsen ud på internettet og er sat op som DHCP server på vores interne netværk, d.v.s den uddeler en IP adresse til den computer eller router du tilslutter til det grønne stik.
Kælderrum
Du kan se hvem der har hvilke rum i oversigten over andelshavere ovenfor.
Udsugning
Vi har 3 Exhausto BESB udsugningsanlæg (en for hver opgang) på loftet til udsugning fra brusebade og emhætter i alle lejlighederne.
Dokumenter
Dokumenter